Specialskolen Charlottegården

Ajos har projekteret og opført pavillonbyggeriet inklusive jordarbejder, fundamenter, tilslutninger og adgangsveje. Ajos står for bygningsdrift og al service.

Bygherre: Københavns Kommune       
Entrepriseform: Hovedentreprise

Størrelse: 960 m²  
   
Antal moduler: 24

Ibrugtaget: September 2019
   
Bygningsreglement: BR18

Standarder: ABA, Airmaster, ABDL, AIA, Dali og Luxomat

Modulmål (m): L 9,6 x B 4,0 x H 3,45 (indvendig højde 2,5)

Projektet omfatter en midlertidig skole som kapacitetsudvidelse af Skolen i Charlottegården. Bygningen er opført som 2-etagers pavillonbyggeri i 2 blokke. De to blokke er sammenbygget med en gang imellem, som gør det nemt for brugerne at komme rundt i bygningen, for adgang til 1. sal er der etableret indvendig trappe. 

Den nye bygning er sammenbygget med eksisterende bygning via en overdækket svalegang i stueplan.

Der findes i bygningen kontorer til administrationen, personalestuer med køkken og depotrum med specialfremstillet personaleskabe. Depotrummene er placeret i bygningen, så de er let tilgængelige fra alle undervisningsrum.

På væggene er der i ’belastede rum’ monteret akustikpaneler for at optimere arbejdsmiljøet for brugerne.

Pavillonerne er udført med antracitgrå facadebeklædning, hvide træ/aluminium vindues- og dørpartier, udvendige inddækninger i indfarvet antracitgrå stål og tagrender i stål.

Bygningen er opført handicapvenligt med niveaufri adgang både ind- og udvendigt, såvel som der er handicaptoiletter på begge etager.

Belysningen styres generelt i bygningen af vha. sensorer, og kan også styres via Luxomat fjernbetjeninger.

Bygningen indeholder desuden serverrum, og der er på begge etager opsat acces points til WiFi-adgang. 

Luft-til-vand varmepumpe til opvarmning af bygningen med gulvarme udført i 2 zoner pr. modul. Med trådløs termostat styring. Suppleret af en kombi varmtvandsbeholder/varmepumpe (luft/luft og luft til vand) som forsyner varmt brugsvand og giver et tilskud til rumopvarmningen.


Denne side gør brug af cookies. Ved at browse videre accepterer du brugen af dette Læs mere om cookies