Danmarks første svanemærkede skole opført på Sigtelinjegrunden

Projektet omfatter opførelse af en flytbar og midlertidig skole med integreret KKFO, der rummer 10 skoleklasser, hvilket betyder at cirka 280 elever plus skolens personale dagligt nyder skolens lyse og indbydende lokaler.

Bygherre: Københavns Kommune       
Entrepriseform: Hovedentreprise

Størrelse: 3.000 m²  
   
Antal moduler: 67

Ibrugtaget: Maj 2021
   
Bygningsreglement: BR18

Standarder: IVA, Airmaster, ABDL og AIA

Modulmål (m): L 11,0 x B 4,0 x H 3,85 (indvendig højde 2,7)

Projektet omfatter opførelse af en flytbar og midlertidig skole med integreret KKFO, der rummer 10 skoleklasser, hvilket betyder at cirka 280 elever plus skolens personale dagligt nyder skolens lyse og indbydende lokaler. 

Skolen består af to 3-etagers bygninger og en bygning opført i én etage. Der er niveaufri og handikapvenlig adgang til alle tre bygninger. 

De to 3-etagers skolebygninger indeholder klasselokaler, billedkunstlokale, håndværk- og designlokale, natur- og tekniklokale, mødelokaler, kontorer, forberedelseslokaler, tekøkkener, stort tilberedningskøkken samt lokaler og faciliteter til KKFO’en.

På alle etager findes der desuden personalegarderober, børnegarderober samt toiletfaciliteter til husets forskellige brugere. 

Indvendige trapper, gangarealer og elevatorer sørger for at brugerne kan komme tørskoet rundt fra lokale til lokale. 

Bygningen, der er opført i én etage, indeholder en stor bevægelsessal, og et tilsvarende stort musiklokale samt garderobe og badeværelse.


På både på lofter og vægge i fx klasselokaler, mødelokaler, faglokaler og legerum er der opsat akustikplader. Det er med til at skabe et godt lydmiljø for børn, lærere, pædagoger og bygningens andre brugere.

Belysningen er fuldt automatiseret LED-belysning med dagslysstyring der styres af sensorer. Desuden kan lyset overstyres via fjernbetjeninger. Det betyder bl.a., at der spares på energien, da der ikke brænder unødigt lys i rum uden aktivitet. På alle etager er der opsat acces points til WiFi-adgang. 

Luft-til-vand varmepumper benyttes til opvarmning af bygningen, der er udstyret med gulvvarme udført i 2 zoner pr. modul (trådløs termostatsstyring). Opsætningen er suppleret af en kombinations varmtvandsbeholder/varmepumpe (luft/luft og luft/vand), som forsyner med varmt brugsvand og giver et tilskud til rumopvarmningen.

Valget af bæredygtige tiltag som fx varmepumper, vandvarmere med varmegenvinding, LED-belysning, PIR-sensorer med dagslysstyring, bevægelsesdektorer og berøringsfrie armaturer er med til at skabe en energivenlig bygning.

Ajos har desuden stået for etableringen af overdækket cykelparkering og skure til affaldsbeholdere. 

Selv om den nye svanemærkede skole er et midlertidigt og flytbart byggeri, er den som alle Ajos' modulbyggerier opført efter retningslinjerne i BR18 og efterlever således alle krav, som var det et permanent byggeri. Og hertil skal lægges, at skolen lever op til Svanemærkets skrappe miljø- og kemikaliekrav samt de krav, der også stilles til materialer, produktionsfasen, byggeprocessen samt affalds- og recirkuleringsfasen.


Denne side gør brug af cookies. Ved at browse videre accepterer du brugen af dette Læs mere om cookies