Skole og KKFO på Otto Busses Vej

Ajos har projekteret og opført pavillonbyggeriet inklusive jordarbejder, fundamenter, tilslutninger og adgangsveje. Ajos står for bygningsdrift og al service.

Bygherre: Københavns Kommune       
Entrepriseform: Hovedentreprise

Størrelse: 2.960 m²  
   
Antal moduler: 74

Ibrugtaget: Februar 2019
   
Bygningsreglement: BR18

Standarder: ABA, Airmaster, ABDL og AIA

Modulmål (m): L 9,6 x B 4,0 x H 3,45 (indvendig højde 2,5)

Mens vores egen skole udbygges, og gennemgår en omfattende renovering, er vi flyttet ind i en af Ajos’ pavillonløsninger. Det er imponerende, at en midlertidig og flytbar folkeskole med plads til næsten 400 elever kan opføres SÅ hurtigt. Og dét uden at gå på kompromis med kvaliteten, da bygningen lever op til kravene i nyeste bygningsreglement. Derfor er elever og lærere også faldet hurtigt til i de midlertidige lokaler. Faktisk er børnene så glade for skolens komfort, lys og rumlighed, at de er kede af at skulle flytte ud igen.

 - Mikael Stenstrup, administrativ leder på Oehlenschlægersgades Skole

Projektet omfatter etableringen af en midlertidig skole i 2 plan med 18 klasselokaler, KKFO, personalfaciliteter samt administration. Bygningen består af 3 blokke sat i en hestesko, etableret med stor ny legeplads imellem bygningerne. 

I 2 af blokkene er der etableret klasselokaler med tilhørende garderobe og toiletfaciliteter. 

Administrationen er placeret på 1.sal i forbindelse med mødelokaler, personalegarderober samt læreværelse med køkken. I stueplan under administrationen er der etableret KKFO med tilhørende fællesrum med stort køkken samt toiletfaciliteter.

Alle 3 blokke er i gården forbundet via stålsvalegang på 1. sal og træterrasse i stueetagen.

Der er etableret handicaptoilet i stueetagen. 

I personalestuen er der monteret personalekøkken og specialfremstillet personaleskabe.

Pavillonerne er udført med antracitgrå facadebeklædning, hvide træ/aluminium vindues- og dørpartier, udvendige inddækninger i indfarvet antracitgrå stål og tagrender i stål.

Bygningen er opført handicapvenligt med niveaufri adgang både ind- og udvendigt.

Belysningen styres generelt i bygningen af vha. sensorer, og kan også styres via Luxomat fjernbetjeninger.

Bygningen indeholder desuden serverrum, og der er på begge etager opsat acces points til WiFi-adgang. 

Luft-til-vand varmepumpe til opvarmning af bygningen med gulvarme udført i 2 zoner pr. modul. Med trådløs termostat styring. Suppleret af en kombi varmtvandsbeholder/varmepumpe (luft/luft og luft til vand) som forsyner varmt brugsvand og giver et tilskud til rumopvarmningen.


Denne side gør brug af cookies. Ved at browse videre accepterer du brugen af dette Læs mere om cookies