Lægeklinik i Græsted

Ajos Pavillon har projekteret og opført pavillonbyggeriet inklusive jordarbejder, fundamenter, tilslutninger og adgangsveje. Ajos står for bygningsdrift og al service.

Bygherre: Lægerne       
Entrepriseform: Totalentreprise

Størrelse: 146 m²  
   
Antal moduler: 4

Ibrugtaget:  April 2020
   
Bygningsreglement: BR18

Standarder: Dali og KNX

Modulmål (m): L 9,6 x B 3,8 x H 3,45 (indvendig højde 2,5)

Lægeklinikken indeholder reception med kontor, venteværelse, handikaptoilet, fordelingsgang med adgang til fire konsultationsværelser og et laboratorium, der også kan bruges som konsultationsværelse. Og for enden ad gangen ligger personalefaciliteterne med bl.a. tekøkken og hårde hvidevarer.

Pavillonerne er udført i vedligeholdelsesfri facadebeklædning i farven antracitgrå. De hvide vindues- og dørpartier er udført i træ og aluminium, der ligeledes er vedligeholdelsesfrie materialer.

Der er niveaufri adgang til bygningen via udvendig rampe.

Belysningen er fuldt automatiseret LED-belysning med dagslysstyring der styres af sensorer. Desuden kan lyset overstyres via fjernbetjeninger. Det betyder bl.a., at der spares på energien, da der ikke brænder unødigt lys i rum uden aktivitet.

Luft-til-vand varmepumpe til opvarmning af bygningen med gulvvarme udført i 2 zoner pr. modul. Med trådløs termostat styring. Suppleret af en kombi varmtvandsbeholder og varmepumpe (luft/luft og luft til vand), som forsyner varmt brugsvand og giver et tilskud til rumopvarmningen.


Denne side gør brug af cookies. Ved at browse videre accepterer du brugen af dette Læs mere om cookies