Integreret dagsinstitution i Valby

Ajos har projekteret og opført pavillonbyggeriet, inklusive jordarbejder, fundamenter, tilslutninger og adgangsveje. Ajos står for bygningsdrift og al service.

Bygherre: Københavns Kommune       
Entrepriseform: Hovedentreprise

Størrelse: 2.160 m²  
   
Antal moduler: 54

Ibrugtaget: Oktober 2018
   
Bygningsreglement: BR18

Standarder: ABA, Airmaster, ABDL, AIA, elevator, Dali, Luxomat og Ropox hæve-sænke pusleborde.

Modulmål (m): L 9,6 x B 4,0 x H 3,45 (indvendig højde 2,5)

Projektet omfatter etablering af to midlertidige daginstitutioner med 10 børnegrupper. Byggeriet består af 3 blokke i to plan, der er sat i hestesko. Der er en administrationsbygning i midten og en daginstitution på hver side. 

I alle blokke er der etableret liggehaller opført som uopvarmede rum, hvor der er monteret el-opvarmede madrasskabe.  

Belysningen styres generelt i bygningen af vha. sensorer, dog er der i liggehallerne etableret trådløse afbrydere, således at lyset kan slukkes manualet, så de sovende børn ikke bliver vækket i utide.

I to af blokkene er der etableret anretterkøkken. I den ene af blokkene er køkkenet indrettet med professionelt køkkeninventar. I administrationsbygningen er der etableret personalestue med køkken og specialfremstillet personaleskabe samt tilknyttede kontorer. For nemt og kunne fordele maden fra anretterkøkkenet til begge plan i institutionerne, er der etableret en elevator.  På begge etager er der yderligere etableret the-køkkener, som deles af børnegrupperne.

På begge etager er der etableret handicaptoilet og puslerum med hæve-sænke-pusleborde. Puslerummene er indrettet med børnetoiletter, hvor vask og wc er monteret i børnehøjde.

Bygningen indeholder serverrum, der er på begge etager opsat acces points til WiFi-adgang, og vaskeri med professionelle vaskemaskiner og tørretumbler på stålsokler.

Alle 3 blokke er forbundet med svalegang på 1. sal og træterrasse i stueetagen. Pavillonerne er udført med antracitgrå facadebeklædning, hvide træ/aluminium vindues- og dørpartier, udvendige inddækninger i indfarvet antracitgrå stål og tagrender i stål.

Bygningen er opført handicapvenligt med niveaufri adgang både ind- og udvendigt.

Luft-til-vand varmepumpe til opvarmning af bygningen med gulvarme udført i 2 zoner pr. modul. Med trådløs termostat styring. Suppleret af en kombi varmtvandsbeholder/varmepumpe (luft/luft og luft til vand) som forsyner varmt brugsvand og giver et tilskud til rumopvarmningen.


Denne side gør brug af cookies. Ved at browse videre accepterer du brugen af dette Læs mere om cookies