Integreret dagsinstitution i Ørestaden

Ajos har projekteret og opført pavillonbyggeriet, inklusive jordarbejder, fundamenter, tilslutninger og adgangsveje. Ajos står for bygningsdrift og al service.

Bygherre: Københavns Kommune       
Entrepriseform: Hovedentreprise

Størrelse: 1.280 m²  
   
Antal moduler: 32

Ibrugtaget: November 2018
   
Bygningsreglement: BR18

Standarder: ABA, Airmaster, ABDL, AIA, elevator, Dali, Luxomat og Ropox hæve-sænke pusleborde

Modulmål (m): L 9,6 x B 4,0 x H 3,45 (indvendig højde 2,5)

Projektet omfatter etablering af en midlertidig integreret daginstitution opført som 2-etagers pavillonbyggeri med plads til10 børnegrupper. Der er etableret liggehaller opført som uopvarmede rum, hvor der er monteret el-opvarmede madrasskabe.

Der er opsat anretterkøkken med professionelt køkkeninventar. For nemt og kunne fordele maden fra anretterkøkkenet til begge plan i institutionerne, er der installeret en elevator.  På begge etager er der yderligere opsat the-køkkener, som deles af børnegrupperne. Og i personalestueen er det opsat specialfremstillet personaleskabe.

Belysningen styres generelt i bygningen af vha. sensorer, dog er der i liggehallerne etableret trådløse afbrydere, således at lyset kan slukkes manualet.

På begge etager er der etableret handicaptoilet og puslerum med hæve-sænke-pusleborde. Puslerummene er indrettet med børnetoiletter, hvor vask og wc er monteret i børnehøjde.

Bygningen indeholder desuden serverrum, og der er på begge etager opsat acces points til WiFi-adgang. 

Institutionen indeholder et vaskeri, hvor der er opsat professionelle vaskemaskiner og tørretumbler på stålsokler.

Bygningen har svalegang på 1. sal og træterrasse i stueetagen. Pavillonerne er udført med antracitgrå facadebeklædning, hvide træ/aluminium vindues- og dørpartier, udvendige inddækninger i indfarvet antracitgrå stål og tagrender i stål.

Bygningen er opført handicapvenligt med niveaufri adgang både ind- og udvendigt.

Luft-til-vand varmepumpe til opvarmning af bygningen med gulvarme udført i 2 zoner pr. modul. Med trådløs termostat styring. Suppleret af en kombi varmtvandsbeholder/varmepumpe (luft/luft og luft til vand) som forsyner varmt brugsvand og giver et tilskud til rumopvarmningen.


Denne side gør brug af cookies. Ved at browse videre accepterer du brugen af dette Læs mere om cookies