Ajos støtter Team Rynkeby

Team Rynkeby er et nordisk velgørenhedsprojekt, der hvert år samler penge ind til børn med kritiske sygdomme i Danmark, Sverige, Finland, Norge, Færøerne og Island.

Velgørenhedsarbejdet afsluttes med en cykeltur til Paris i juli måned, og i september overrækkes alle de indsamlede midler til de organisationer, som Team Rynkeby Fonden samarbejder med.

Deltagere på Team Rynkeby dækker selv deres egne omkostninger, mens projektets hovedsponsorer, Rynkeby Foods A/S og God Morgon, dækker alle projektets centrale omkostninger. Det betyder, at alle indsamlede midler går ubeskåret til organisationer, som hjælper børn med kritiske sygdomme.

Ajos støtter Team Rynkeby

Team Rynkeby er drevet af frivillighed, hvilket betyder, at vi får sponsoreret en stor del af de fornødenheder, som vi har brug for på turen. Blandt andet biler, brændstof, mad og drikkevarer. Desuden dækker deltagerne selv deres egne udgifter.

I Danmark støtter Team Rynkeby to organisationer: Børnecancerfonden og Børnelungefonden.

Ajos har tegnet et guldsponsorat, der støtter Team Rynkeby Vestsjællands arbejde med at indsamle midler til det gode formål.