Arbejdsmiljø og Kvalitet

Ajos er arbejdsmiljøcertificeret i overensstemmelse med kravene i DS/OHSAS 18001:2008 og Arbejdstilsynets bekendtgørelse 1191:2013. Det betyder bl.a., at Ajos' psykiske og fysiske arbejdsmiljø årligt tjekkes efter i sømmene af FORCE Certifikation. Ajos er desuden kvalitetscertificeret inden for service af hejs.

Arbejdsmiljøcertifikatet er dokumentation for et godt arbejdsmiljø med et gyldighedsområde inden for: ”Levering af serviceydelser og materiel inden for hejs, tårnkraner, semimobilkranerkontorvogne og mandskabsfaciliteter (skure), pavilloner, el-installationer, byggestrøm, belysning og andet materiel samt etablering og drift af byggepladser". Og kvalitetscertifikatet dokumenterer at kvalitetsledelsessystemet hos Ajos er i overenstemmelserne med kravene i DS/EN ISO 9001:2008 og AT's bekendtgørelse nr. 629:2008, bilag 6.

>> Hent Ajos' arbejdsmiljøcertifikat her.

>> Hent Ajos' kvalitetscertifikat her

Desuden har Ajos en Kronesmiley på Arbejdstilsynets hjemmeside. "Kronesmileyen viser, at virksomheden har et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat. Virksomheden har altså gjort en ekstraordinær indsats for at sikre en høj arbejdsmiljøstandard".

Det skal være trygt og rart at arbejde hos Ajos, og virksomheden har derfor stor fokus på arbejdsmiljøet – både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø. Ajos ønsker at fremme en virksomhedskultur, der sætter fokus på alle medarbejderes sikkerhed, sundhed og på at undgå arbejdsulykker, da hver eneste ulykke rammer en kollega.

Ajos er stolt af at sende et klart signal til kunder og samarbejdspartnere om, at vores ydelser frembringes under ordnede arbejdsmiljøforhold. Ajos mener, og arbejder for, at fokus på arbejdsmiljøet bl.a. afspejles direkte i:

  • færre arbejdsulykker og -skader
  • øget motivationen hos medarbejderne
  • tilfredse kunder
  • reduktion i omkostninger

Desuden er Ajos overbevist om, at når gældende arbejdsmiljølovgivning overholdes, er det medvirkende årsag til, at de bedst kvalificerede medarbejdere tiltrækkes.

For at informere leverandører, samarbejdspartnere o.a. om de arbejdsmiljøregler og politikker, vi arbejder efter hos Ajos, udleveres folderen ”Velkommen” til vores besøgende.