Serviceydelser ifm. byggepladsindretning

I forbindelse med byggepladsindretning – indretning, etablering og drift af byggepladser - kan Ajos varetage en form for udvidet viceværtfunktion og etablere et servicecenter/call center for bygherre og entreprenører. Og for at sikre en nem administration af opgaver knyttet til servicecenteret kan der knyttes et elektronisk rekvisitions- og logistiksystem til byggepladsen, som alle entreprenører og underentreprenører skal benytte sig af.

Servicecenteret kan i udgangspunktet indeholde de opgaver, der knytter sig til driften af en byggeplads, fx

  • renholdelse af bygninger, veje og fællesarealer
  • vinterbekæmpelse
  • byggestrøm
  • sikkerhed, herunder videoovervågning
  • adgangskontrol
  • bortskaffelse af affald
  • energimåling og forbrugsmåling
  • montage og sikring af hegn
  • opsætning og vedligeholdelse af nødhjælpsstationer
  • kantinedrift
  • styring af depoter og/eller oplagspladser
  • opdatering af informationstavlerlogistikopgaver.

Foruden ovenfor nævnte ydelser kan servicecenteret også tilbyde at udleje én eller flere af nedenstående fagkompetencer:

  • tømrer
  • vvs’er
  • elektriker
  • ufaglært arbejdsmand
  • rengøringspersonale
  • projektleder, piccoline og kommunikationsmedarbejder.

Listen af medarbejdere er ikke endelig, idet Ajos i princippet kan tilbyde at udleje alle ønskede fagkompetencer.

De faglærte og ufaglærte medarbejdere vil inden for hver af deres fagområde kunne bidrage til løsningen af ad hoc-opgaver, og håndværkerne vil kunne hyres ind, når der er ekstraordinært brug for det i byggeriet, fx hvis der i en kortere periode skal forceres i et byggeområde.