At arbejde i Ajos

Medarbejderne i Ajos a/s er en del af en landsdækkende virksomhed, som hver dag året rundt arbejder med materieludlejning, udlejning af pavilloner og byggestrøm, byggepladsindretning, service og logistik.

Ajos rådgiver, servicerer og udlejer til kunder inden for både den offentlige og den private sektor. De private kunder er primært entreprenører og underentreprenører fra bygge- og anlægsbranchen, men også industrivirksomheder, festivalarrangører, sportsklubber, havne, lufthavne o.a. lejer materiel hos Ajos.

Kompetenceudvikling

Hos Ajos tror vi på, at vores medarbejdere har en naturlig lyst til dygtiggøre sig, og vi mener, at uddannelse er en investering i fremtiden. Derfor investerer vi løbende i kompetenceudvikling af virksomhedens medarbejdere.

Ajos’ medarbejdere har fx mulighed for at samarbejde på tværs af faggrupper og funktioner. Og opstår lysten til at prøve kræfter med nye arbejdsområder er der ind imellem også mulighed for at skifte job internt i Ajos. Der lægges desuden vægt på at styrke og udvikle medarbejdernes teoretiske ballast i form af kursus- og uddannelsesforløb, der målrettes den enkeltes behov.

Som medarbejder er der derfor gode muligheder for at udvikle sig fagligt og personligt, og i fællesskab med kollegerne være med til at skabe en af Danmarks bedste arbejdspladser.

Viden og adfærd

Forudsætningen for at Ajos hele tiden udvikler sig i den rigtige retning, er, at alle medarbejdere deler deres viden med kollegerne. Derfor benyttes der i dagligdagen et online vidensystem, som alle medarbejdere har adgang til.

Ajos har desuden udviklet begrebsmodellen, SKAL, som benyttes for at motivere alle medarbejdere til at fokusere på de af de personlige kompetencer, der er relevante i forhold til kundefokus samt intern og ekstern adfærd.

  • Samarbejdsvillig
  • Kundeorienteret
  • Ansvarsbevist
  • Loyal

SKAL-modellen går i al sin enkelthed ud på, at alle medarbejdere i Ajos  stræber efter at være samarbejdsvillige, kundeorienterede, ansvarsbevidste og loyale - over for både hinanden og kunderne.

Fritidstilbud

Vi har gennem vores moderselskab, MT Højgaard a/s, adgang til en masse gode faciliteter og forskellige sociale aktiviteter og foreninger, som er med til at binde os sammen som kolleger.

Tilbuddene er mange og varierer alt efter, hvor i landet du er placeret.

Ajos har en personaleforening i Vejle og i Hvidovre. Foreningerne arrangerer årligt sommerfest og julefrokost, og ved siden af disse to fester arrangeres løbende andre sociale sammenkomster, som fx bowling, go-kart-løb og lign., og personale-foreningen i Hvidovre har en ’rejseklub, som bl.a. har været i Oslo og Tallinn.