Pavilloner er stadig tidssvarende efter 6 år

Ajos har genudlejet pavilloner til to institutioner i tre og fire år, efter at de har stået i seks år. Varmepumper og solceller er nok til at leve op til Energiramme 2015.

To institutionsbyggerier i henholdsvis Scandiagade i København S og i Brønshøj var så meget forud for deres tid, at de nu efter seks år er blevet genudlejet af Ajos og kun behøver varmepumper og solceller for at leve op til den aktuelle Energiramme 2015 og dermed til BR15.

I forbindelse med, at det oprindelige lejemål er udløbet, og der skal indgås et nyt lejemål, skal kravene til Energiramme 2015 være opfyldt.

Institutionen er ellers opført, da reglerne i BR10 var gældende, men pavillon- og tilbudschef Egon Andersen fortæller, at Ajos såvel i 2011 ved projekteringen som i 2017 ønsker at være fremsynede. Det betyder blandt andet, at pavillonerne i de to institutioner er udstyret med gulvvarme og ekstra isolering, så energiforbruget har været lavere end krævet i den hidtidige energiramme.

På Scandiagade i København står pavilloner opført som en integreret børnehave og vuggestue på sjette år.  De er genudlejet efter montage af solceller og varmepumper.
En integreret børnehave og vuggestue på Scandiagade i København. Pavillonerne er genudlejet efter seks år med tilføjelse af solceller og varmepumper.

På Scandiagade var Ajos fremsynet og forsynede for seks år siden pavillonbygningen med blandt andet gulvvarme, så bygningen med få tilretninger lever op til Energiramme 2015.
Ajos var fremsynet og forsynede pavillonerne med blandt andet gulvvarme for seks år siden, så de med få tilretninger kan leve op til Energiramme 2015.

- Den gang projekterede vi så vidt muligt efter vores forventninger til kommende krav, så vores byggerier kunne være fremtidssikrede. Vi synes ikke, at kunden skal have et produkt, som kun lige lever op til de aktuelle krav, hvis vi i horisonten kan se, at der er noget nyt på vej. Sådan arbejder vi også i dag, når vi har mulighed for det, siger Egon Andersen.

- Det er klart nok, at vi ikke altid kan være konkurrencedygtige, når vi bruger ekstra omkostninger på at sætte eksempelvis elektronik i pavillonerne til energistyring, men for kunden handler det jo også om at se på totalomkostningen i den tid, hvor pavillonerne kommer til at stå. En sparet omkostning til el og varme hver eneste dag i flere år opvejer mange gange en beskeden ekstra investering, siger Egon Andersen.

I Brønshøj har et fritidshjem opført i pavilloner nu stået i seks år - og fritidshjemmet er klar til i endnu en årrække at give ly for børnene..
Fritidshjemmet i Brønshøj har stået i midlertidige pavilloner i seks år og nu klar til endnu en årrække.

Afdelingschef for skur, modul og pavillon, Henrik Clausen siger, at der i dag typisk monteres LED-belysning, intelligent styring af temperatur og lys og isolering på et højere niveau end det krævede.

- Jeg vil vurdere, at vi også med de pavilloner, vi sætter op i dag, vil kunne leve op til næste generation af energikrav til pavillonbyggeri. Det hænger selvfølgelig også sammen med, at vi har meget nyt materiel, og der er mere på vej, siger Henrik Clausen.

Afdelingschef for pavilloner Henrik Clausen og seniorkonsulent Egon Clausen planlægger endnu et spændende pavillonprojekt.
Afdelingschef for pavilloner Henrik Clausen og seniorkonsulent Egon Crone Andersen, Ajos.