Ny organisering bag pavillonsucces hos Ajos

Ajos a/s opstiller 17 pavilloner ved et plejecenter i Brøndby. Ny intern organisering hos Ajos giver kunderne større sikkerhed for pris, kvalitet og levering.

Et projektteam står i dag bag alle pavillonprojekter i Ajos-regi. Det giver større sikkerhed for kunden, specielt når der foretages mindre ændringer i projektet - og ikke mindst en styrket eksekveringskraft for Ajos, når der på samme tid skal ’løbes hurtigt’ og handles fleksibelt og professionelt.

Pavilloner sættes på plads med en kran - og de forskellige underleverandører er på plads til tiden.

Pavilloner sættes på plads med en kran. En grundig planlægning er forudsætningen for, at de forskellige underleverandører er på plads til tiden - eksempelvis kranfirmaet.

-Det sker ofte, at kunden ønsker nogle rettelser, som måske hver for sig ikke er noget særligt, men forandringerne griber ind i hinanden på en måde, som kan have konsekvenser både for prisen og leveringstiden, siger afdelingschef Henrik Clausen, Ajos.

- Med vore nye projektorganisation har vi fået styring og kommunikation sat i system, så kunden bliver holdt orienteret om status på projektet. Og det er bydende nødvendigt, da pavillonbyggeri er komplekst, og der kan let komme ændringer i brandkravene eller justeringer i forhold til ventilation, lyd og lys, siger han.

Byggeriet i Brøndby er et eksempel på et komplekst byggeri, der skal opføres på relativt kort tid. De 17 pavilloner ved Brøndby Plejecenter giver 12 nye plejeboliger samt køkken og faciliteter til medarbejderne.

- Pavillonerne er indrettet handikapvenligt med bredere døråbninger samt badeværelser med handikaptoiletter og ergonomiske greb, der sikrer beboerne et bad i trygge omgivelser, fortæller Henrik Clausen

Til opførelsen af ældrecenteret i Brøndby benyttes helt nye pavilloner fra Scandi Bygs fabrik.

Ved opstillingen i Brøndby benyttes helt nye pavilloner, der netop kommer fra Scandi Bygs fabrik.

Plejecenteret i Brøndby er et såkaldt kategori 6 byggeri, og det lever det nye pavillonbyggeri også op til. Det betyder særlige krav til flugtveje og tilgængelighed i form af væsentlig bredere gangmiljøer. Og der er ligeledes indbygget ekstra alarmsystemer fra beboerne til personalet - og det er pavillonerne fra Ajos forberedt til på forhånd.

Pavillonerne er nybyggede fra Scandi Byg a/s i Løgstør, og de er forsynet med individuel facadebeklædning efter kundens ønske. Pavillonerne i Brøndby er planlagt til at skulle stå i tre år. Byggeriet er fra begyndelsen planlagt til at kunne udvides med en 1. sal og dermed blive dobbelt så stort.

Byggeriet skal så færdigt til indflytning i begyndelsen af juni.

Find Rasmussen, produktionstekniker fra Ajos’ pavillonafdeling, er i gang med selve monteringsarbejdet.

Efter selve opstillingen er der meget monteringsarbejde. Plejecenteret i Brøndby indeholder meget elektronik og her er produktionstekniker Find Rasmussen fra Ajos’ skur-, modul- og pavillonafdeling i gang.