Ajos styrker sig markant på hejs

Ajos køber 12 nye byggehejs og styrker sin position som Danmarks førende udlejer i segmentet. Alle de nye hejs er på forhånd lejet ud.

Ajos har indkøbt otte nye 1.900 kg hejs, der er bestilt til en højde på 30 meter samt to dobbelthejs, der er bestilt til højder på henholdsvis 90 meter og 110 meter.

- De otte 1.900 kg hejs skal i første omgang køre på færdiggørelsen af Københavns metro, mens de to dobbelthejs skal arbejde i et højhusbyggeri i Sydsverige, fortæller Ajos’ tekniske chef Jørgen Saabye, som har stået for indkøbet.

- Vi har købt de nye hejs, fordi vi har kunder til dem lige nu, men samtidig er det et strategisk indkøb, da vi ønsker at styrke vores position yderligere inden for salg og udlejning af hejs. Ud over at vi har mange enheder er det afgørende for kunderne, at de kan hente den nødvendige rådgivning hos os om dimensionering og opstilling, og vi har selv montørerne, der har stor erfaring med opstilling og servicering af byggehejs, siger Jørgen Saabye.

Personhejs anvendes både ved byggerier og permanente anlæg. Otte af de nyindkøbte hejs er i første omgang lejet ud til færdiggørelsen af Københavns Metro, mens de to dobbelthejs skal anvendes på et højhusbyggeri i Sverige.

Personhejs anvendes både ved byggerier og permanente anlæg. Otte af de nyindkøbte hejs er i første omgang lejet ud til færdiggørelsen af Københavns Metro, mens de to dobbelthejs skal anvendes på et højhusbyggeri i Sverige.

Samtlige byggehejs er indkøbt med frekvensomformere. Det vil sige, at hejsene starter og stopper blødt efter samme princip som fx en hotelelevator.

- Det giver en væsentlig fordel for komforten, og der ud over skåner det materiellet og giver lavere driftsomkostninger. Selv om de er dyrere i indkøb, betyder fordelene så meget, at vi håber at få merinvesteringen hjem igen. Vi er faktisk ved at være der, hvor en byggehejs mere og mere ligner en traditionel elevator, fordi styring og dermed komfort bliver bedre og bedre, siger Jørgen Saabye.

Ajos har købt samtlige hejs af den førende europæiske producent Alimak i Sverige. Det er det samme mærke, som Ajos også forhandler på det danske marked. Ajos har på det seneste styrket sin indsats med salg af byggehejs til anlæg, hvor de skal monteres permanent.

De nye hejs har som udgangspunkt kabine længde på 2,60 meter, men de kan alle udbygges til 3,20 meter. De otte 1.900 kg hejs er indkøbt til at nå 30 meter i højden, men de kan alle udbygges til en højde af 150 meter.