Ajos går mod strømmen i ny branding kampagne

Ajos a/s er i gang med en markant digitalisering, men benytter samtidig traditionelle tryksager i ny brandingkampagne.
Der er traditionelle tryksager, power points og velkendte byggepladsskilte i den nye rebranding, som Ajos er i gang med. På andre områder digitaliserer Ajos, og firmaet er også med på flere sociale medier sideløbende med den traditionelle markedsføring.

Den første af en lang række brochurer for Ajos’ forretningsområder er kommet fra trykkeriet, og når processen er færdiggjort, vil der ligge 12-13 brochurer i tidsskriftholderen.


En del af Ajos’ rebranding er ny markant synlighed på firmaets servicebiler.

- Vi skal bruge alle kanaler for at være en synlig og moderne virksomhed. Tidligere har Ajos ikke fremstået så udadvendt. Derfor bruger vi alle kanaler både de digitale værktøjer som Facebook og LinkedIn, men også de traditionelle, siger administrerende direktør Ole Wamsler.

- Vi er i en brydningstid, hvor alle redskaber har deres berettigelse, også fordi vi gerne vil henvende os bredt både til beslutningstagerne i de store virksomheder og til de praktiske aktører på byggepladserne.

- Det afgørende for os er ikke så meget redskaberne som indholdet. Vi fokuserer rigtig meget på, at det er vores knowhow og menneskerne bag løsningerne, der er afgørende. Vi leverer masser af udstyr, men det vi først og fremmest leverer, er løsninger og gode måder at løse opgaver på. Det gør vi med dygtige og serviceorienterede medarbejdere, og det skal skinne igennem vores branding, siger han.

Ajos har ikke været ude i en dyr proces med at skifte logo og grafik, men er i gang med at skifte hele fotoarkivet ud.

- Det gør vi, fordi vores markedsføring skal afspejle, at det er mennesker, der løser opgaverne for kunderne. Vi har ligesom andre udlejere haft alt for meget fokus på vores grej, og der er også vigtigt, at det er i orden, men det de kreative medarbejdere, som gør den helt store forskel, og det skal vi vise kunderne, siger Ole Wamsler.

- Vi er langt fremme i en intern digitaliseringsproces, og det er vigtigt for os, fordi det kan øge vores service og effektivitet overfor kunderne, og det skal vi selvfølgelig også bruge i vores branding, uanset om det sker digitalt eller på papir.

- Det er vigtigt for os at signalere, at er leverer løsninger til hele byggebranchen, til industrien, til events og til den offentlige sektor. Mange tror, at vi kun er til for vores moderselskab MT Højgaard, men størstedelen af vores omsætning ligger hos andre kunder, siger Ole Wamsler.

Foruden nye brochurer og power points har Ajos også introduceret et nyhedsbrev til kunderne, og der lægges løbende nyheder fra virksomheden på de sociale medier.


Ajos er en moderne virksomhed, hvor det handler om løsninger. Den nye branding skal blandt andet signalere større kundefokusering.